Jagt

Asminderød- Grønholt jagtforening er glade for at kunne tilbyde sine medlemmer et flot antal jagter i løbet af året.

Både jagt i foreningens eget regi eller hvor foreningen videre formidler jagtmuligheder.

Du kan læse mere om hver enkelt på nedestående.

Vi henviser også til kalenderen hvorpå arrangementer tilføjes løbende. 

Foreningsjagter

Foreningen har et bredt udbud af jagter som foreningen selv arrangerer og afholder.
Klik på overskrifterne nedenfor for at åbne og læse mere om hvert jagt.

Jagterne vil løbende blive lagt i kalenderen når de er planlagt til tilmelding. 

Asminderød- Grønholt jagtforening tilbyder et udvalg af drivjagter i efteråret.

Naturstyrelsen afholder hvert år jagt, hvor Asminderød-Grønholt Jagtforening normalt inviteres.
Jagten vil foregå i en af statsskovene i Nordsjælland med haglgevær. 
Der skydes primært råvildt i på disse jagter, hvorfor man bør være tryg ved at nedlægge råvildt med hagl. 

På generalforsamlingen bliver der trukket lod om pladserne til statsskovjagten.
Når datoen og skoven er kendt, vil vinderne blive kontaktet for at bekræfte deres deltagelse. 

Foreningens traditionsrige rævejagt den 13. oktober, stammer tilbage fra 1974 og afholdes hvert år. 
Vi mødes til en kort gudstjeneste i Grøntholt eller Asminderød kirke før parolen. 
 
Foreningen byder på frokost denne dag, så der er ingen grund til at medbringe madpakke. 
 
Her er du som medlem velkommen til at tage en jagtkammerat med, som ikke behøver at være medlem af Asminderød-Grønholt Jagtforening.
 
Jagten foregår på både private og kommunale jorder i Fredensborg Kommune. 

Hvert år afholder vi på Kongslevgård en lille formiddagsjagt, der altid ligger den sidste søndag i november. 

Det er en hyggelig jagt, hvor hundene sætter fart på vildtet og hvor der må skydes hvad jagtloven tillader.
For evt. råvildt skal man bruge mindst hagl nr. 3 
og der må bruges stålhagl.
Nedlagt vildt tilfalder Kongslevgård.

Jægerrådet Fredensborg indbyder medlemmer af Asminderød-Grønholt Jagtforening og Jagtforeningen  til drivjagt på de kommunale arealer som Fredensborg Kommune velvilligt  stiller til rådighed.

Der er tale om to jagter, hvor vi på begge jagter kan tilbyde ca. 20 pladser.

Der skal anvendes bionedbrydelige haglskåle!

Vi mødes om morgenen til morgenmad og kaffe, hvorefter vi arrangerer fælleskørsel fra Jægerly i Nivå ud til såterne. 
Vi afslutter dagen med parade og frokost. 
Det nedlagte vildt kan købes efter endt parade.  

Jægerrådet Fredensborg inviterer til riffeljagt på kommunale områder ved Endrup, Kejserdal og Sømosen i Fredensborg Kommune.

Jagterne er betinget af at Fredensborg Kommune godkender Jægerrådets ansøgning om tilladelse til jagt på kommunale arealer!

Der er ofte mange om buddet, så der trækkes lod blandt de interesserede jægere.

Jagterne er med riffel og gives fortrinsvis til nyjægere uden egen jagt, som under kyndig vejledning får chancen for at skyde deres første stykke råvildt.


Jagten er gratis, men eventuelle skudte og hjemtagne dyr afregnes med DKK 500,-
Der kræves dokumentation for bestået riffelprøve og jagttegn, der sendes til jagtlederen forud for lodtrækningen.

Definitionen på en nyjæger er, at riffelprøven skal være bestået indenfor 3 år før jagtdatoen!

Der vil forud for begge jagter blive afholdt fælles parole og fremvisning af revirer, pladser og skudvinkler.

Duejagt på Endrup og Sømosen

Jægerrådet Fredensborg inviterer til duejagt på de kommunale arealer ved Endrup og Sømosen. 

Der er tale om maks. 6 personer pr. lokation og du skal selv medbringe lokkere, skjul m.v. og evt. frokost. Inviter gerne din hund med!

Der bliv en kort parole om morgenen, hvor pladser og skudvinkler gennemgås.

Det er et krav at der anvendes miljøpatroner med bionedbrydelige haglskåle.

Duejagt på Kongerslevgård 

Foreningen tilbyder mulighed for duejagt på Kongerslevgård 2 gange om vinteren. 
Der skal medbringes lokkere, skjul og hund på jagterne. 

Asminderød Grønholt Jagtforening råder over ca. 50 kunstgrave fordelt over et stort område.
Vi har derfor indelt gravjagten i 3 distrikter.

For at deltage i gravjagterne, skal man være villig til at deltage i arbejdet med at anlægge og vedligeholde gravene. Det er et arbejde som hovedsageligt foregår i løbet af foråret og sommeren.
 
Har du hund der er villig til at gå i grav, er du meget velkommen.
Vi mangler ofte gravhunde.
 
Spørgsmål kan rettes til Rasmus Andersen, mpa@outlook.dk eller mobil 23 33 88 06 

Formidlingsjagter

For at øge jagtmulighederne for medlemmerne, har Asminderød Grønholt Jagtforening valgt at hjælpe med formidlingen af forskellige jagtarrangementer.
Ved disse arrangementer er foreningen ikke er ansvarlig for tilrettelæggelsen eller udførselen. 
Har du et jagt arrangement som du ønsker formidlet via jagtforeningen, så tag kontakt til jagtudvalget.

Strandjægerne i Hundested afholder nogle meget spændende havjagter på ederfugle, som også tilbydes jægerne fra AG-Jagt.
Læs mere på www.strandjaegerne.dk under hvor også tilmeldingen skal ske. 

Ederfugle er meget skudstærke og vi anbefaler mindst hagl nr. 3. 

HUSK REDNINGSVESTEN!

Vildsvinejagt i Sverige

Har du lyst til vildsvinejagt i Sverige kan jagtudvalget hjælpe med dette via forskellige kontakter.
Der vil typisk blive tale om 1-2 jagtdage op til fuldmåne.

Rammerne for jagten aftales individuelt. 

Kontakt jagtudvalget på jagt@agjagt.dk for mere information.

Foreningen arbejder løbende på at formidle drivjagter i Danmark, men også uden for landets grænser. Det er både drivjagt på flyvende og løbende vildt. 
Jagterne vil løbende blive tilføjet i aktivitetskalenderen for beskrivelse og tilmelding. 

Jagt
Nyhedsbrev
Få seneste nyt om jagtsæsonen, aktiviteter, arrangementer og tips – direkte i din indbakke.

Indtast din email adresse, og aktivér dit nyhedsbrevsabonnement