Dato/klokkeslæt
Date(s) - 06/05/2020
17:00 - 19:00
Lokation
Langstrup Flugtskydningsbane
Kategori
APPORTERING v/Henrik Poulsen
– Lydighedstræning
Modul 1: Start onsdag d. 6. maj og derefter 13., 20. og 27. maj, alle dage kl. 17 – 19.00
Sted: Langstrup skydebane
Pris. Kr. 600 for 4 lektioner
Max. antal deltagere: 8
Tilmelding: via AGJ’s hjemmeside
Profil på deltager: hunde 1½ – 3 år med grunddressur på begynderklasse niveau
Jægerens største moralske forpligtelse er at få opsamlet det vildt, der er nedlagt, hvad enten dette er dødskudt eller anskudt. Der har i de senere år været opmærksomhed på niveauet på de jagthunde der i dag anvendes på vores jagter. Enhver ved med blot nogen jagtlig erfaring, at – uden brug af veldresserede jagthunde, der virkelig har lært sit job – er det vanskeligt at leve op til den forpligtelse.
Hvad er derfor mere naturligt end at sætte fokus på jagthundens arbejde efter skuddet?
Målet med dette kursus er derfor at tilbyde jagthundeejere de nødvendige værktøjer i dressuren af jagthunden til dens fornemme og vigtige opgave: APPORTERINGEN.
Kurset er delt op i 2 moduler hvor første modul indeholder de grundlæggende principper og værktøjer for træningen af jagthundedressuren med udgangspunkt i retrievertræningens principper. I modul 2 går vi videre med udviklingen af grunddressuren så vi kombineret med et grundigt hjemmearbejde er godt forberedt til jagtsæsonen 2020.
Instruktør: Henrik Poulsen. Henrik har igennem snart 30 år været jæger og har med sine labradors deltaget i utallige drivjagter, trampejagter osv. og ført sine hunde til tops på DRK`s markprøver. Henrik anser ikke deltagelse i markprøver som et mål i sig selv, men anser det for et sjovt, spændende og lærerigt middel til at nå målet: en effektiv apportør. I dag arbejder han med hundearbejdet bag bøssen og finder det mere interessant end selve føringen af bøssen.
Registreringer
Tilmeldinger er lukket til denne event.