Trygfonden og Danmarks Jægerforbund tilbyder gratis førstehjælpskurser til danske jægere
De fleste har sandsynligvis gennemført et eller flere førstehjælpskurser, men for at være i stand til at yde korrekt førstehjælp, er det vigtigt at være opdateret og øve regelmæssigt. Det tilrådes at gennemføre et førstehjælpskursus minimum hvert andet år. Danmarks Jægerforbund har sammen med Trygfonden planlagt en række gratis 6 timers kurser med fokus på ulykker, der kan forekomme i forbindelse med jagt og outdoor aktiviteter.
Vi som jægere kommer ofte i områder, hvor der ikke nødvendigvis er den bedste mobildækning, og måske er der langt til nærmeste hospital. I disse områder er det især vigtigt at kunne give den nødvendige førstehjælp. Kurset vil ud over førstehjælp ved hjertestop blandt andet fokusere på nogle af de typiske ulykker, der sker på jagt, som f.eks. snitsår og blødninger, samt fald fra tårn og stige. Undervisningen vil være meget hands-on, så du vil få lejlighed til at træne det hele i praksis.
Kurset afvikles på Langstrup Aktivitetscenter den lørdag 4. november 2023 kl. 09 – 16 og AGJ byder på forplejning under kurset-
Tilmelding: peter@hammershoj.biz Husk at oplyse DJ-medlemsnr.