Jægerrådet inviterer til foredrag om jagtledelse

26. november 2018
Jægerrådet inviterer til foredrag om jagtledelse

Velkommen til foredrag om Sikkerhed og Jagtledelse

v/Peter Smærup, Danmarks Jægerforbund

 Fokus på sikkerheden er et must på enhver jagt. Og som jæger må man ubetinget kende forsigtighedsreglerne for håndtering af våben og ammunition.

Det sker, at der forekommer vådeskud og uheld med skydevåben. Disse uheld får oftest skæbnesvangre konsekvenser, når der er flere sammen om jagten. De fleste uheld skyldes uagtsomhed og manglende omtanke – altså menneskelige faktorer.

Mange uheld kan ofte reduceres væsentligt ved den måde, jagten er tilrettelægges på, så man sørger for, at deltagerne bevarer overblikket over jagten. Her gælder, at en kompetent jagtledelse er stærkt medvirkende til at reducere uheld. Dog skyldes enkelte uheld fejl på våben eller ammunition.

Opskriften på en sikker jagt med et minimum af uheld rummer tre ingredienser:

  • Veluddannede jægere, der har overblik – og kan bevare det.
  • En god parole.
  • En dygtig jagtledelse.

Forud for enhver jagt bør man gennemtænke, hvordan jagten skal foregå, og hvilke risici der kan være forbundet med den. Det er ved at udvise rettidig omhu og omtanke, at man kan forebygge farlige situationer. Der er flere årsager til uheld eller tæt på-uheld under jagt.

Hør mere om hvordan du som jagtdeltager og jagtleder kan være med til at skabe øget sikkerhed og blive bedre til Jagtledelse.

 

Tid:               Tirsdag 4. December kl. 19:00

Sted:            Klubhuset på Langstrup Mose 1, 3480 Fredensborg

Pris:             Kr. 25,- for kaffe/kage

Af hensyn til planlægningen bedes du tilmelde dig til Ingemann Klausen på mail iklausen@live.com eller mobil 2090 0551